topfoto-00.jpg
topfoto-02.jpg
topfoto-04.jpg
topfoto-05.jpg
topfoto-06.jpg

 

Grundbogen om den store, indre læselyst

Kapitel 1
Einstein: Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem
Einsteins citat betyder i denne sammenhæng, at vi er først nødt til at vide, hvad som hindrer eleverne i at blive motiverede, glade og dygtige læsere, og som samtidig skaber læseproblemer. Det vil give os viden om, hvad vi i stedet kan gøre for at motivere hver især til at blive en dygtig læser. Men hvor henter jeg denne viden?

Einstein: Den eneste vej til virkelig viden er erfaring

Godt så. Jeg har været dansklærer og skolebibliotekar i adskillige år og har igen og igen erfaret, hvad det er i undervisningen og på biblioteket, som gør eleverne til glade, dygtige læsere og dermed forebygger læseproblemer, og hvad som påfører eleverne læseproblemer.

Sagen er, at læseniveauet på undervisningens fagbøger stiger løbende, årgang efter årgang, men UVMS tiltag, skolens undervisning og bibliotekets tilrettelæggelse og organisering handler ikke om, og har ikke fokus på, hyppigt at løfte den enkeltes læseniveau. Det medfører, at der bliver et gab mellem elevens læseniveau og læseniveauet på årgangens fagbøger, og det er dette gab, som giver læseproblemer.

Nu ved vi altså, hvad som hindrer eleverne i at blive glade, dygtige læsere og giver læseproblemer, og som Einstein siger: Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem. Det vil sige, at fortsætter vi med undervisning og biblioteker som ikke er tilrettelagt og organiseret efter, at den enkelte ofte skal udvikle et højere niveau, vil vi fortsat hindre eleverne i at blive dygtige læsere og skabe læseproblemer for dem!


Definitionen på en dygtig læser 
Jeg har også erfaret og reflekteret mig frem til ud fra mine erfaringer, viden fra læseundersøgelserne PISA, PIRL og tests i almindelighed, at en dygtig læser er en, som mestrer læseniveauet på årgangen og det læseniveau, som man forventer eleverne kan læse, forstå og anvende i fagbøgerne på årgangen. Det betyder, at en dygtig læser er en, som ikke har et gab mellem eget læseniveau og det læseniveau, som anvendes og forventes anvendt i fagbøgerne på klassetrinnet.
Det vil sige, at en dygtig læser defineres således:

 En dygtig læser er en, som mestrer læseniveauet på årgangen og det læseniveau, som man generelt forventer eleverne kan læse, forstå og anvende i fagbøgerne på årgangen. Altså er en dygtig læser en, som ikke har et gab mellem eget læseniveau og det læseniveau, som anvendes og forventes anvendt i fagbøgerne på årgangen.

- Denne definition understøttes også af de internationale læseundersøgelser PISAS og PIRLS definition på en dygtig læser, som begge relaterer en dygtig læser til en, som mestrer et højt læseniveau. Det betyder mellem linjerne en, som mestrer et funktionelt læseniveau, som er lige så højt som det læseniveau, der anvendes og forventes at eleven kan anvende på årgangen.

 

Mine erfaringer giver nu følgende virkelige viden
Eleverne motiveres til stor, indre læselyst, når de oplever at læse i deres zone for nærmeste udvikling, for i morgen eller i nær fremtid, at udvikle et højere aktuelt læseniveau.
De får lært sig selv at blive dygtigere til at læse, niveau efter niveau. 

Når undervisningen og biblioteket er tilrettelagt og organiseret i forhold til dette læsemotiv, bliver det muligt for børnene og de unge hurtigt at udvikle et højere læseniveau. Biblioteket og undervisningen får således ved fælles hjælp igangsat en stærk, indre motiverende, selvstændig læseundervisning, hvor den enkelte motiveres til den store, indre læselyst og dermed vælger at læse, og bliver på kort tid et niveau bedre til at læse ved at læse. Det får følgende positive konsekvenser: 

  • Det forebygger, at eleverne får læseproblemer, da de nu kan udvikle et læseniveau, som er lige så højt som det, der anvendes og forventes anvendt i fagbøger og tekster på årgangen.
  • Det betyder, at næsten alle kan nå så højt et læseniveau på årgangen, at de bliver dygtige læsere! 
  • Børnene og de unge bliver meget glade af at læse, da de oplever den som glad gaming.
  • Skoler og biblioteker har ikke før kunne ændre elevernes sociale læsearv. Det kan de nu. 

Den store, indre læselyst er stærk, indre motiverende læseundervisning
Ovennævnte betyder også, at for at forebygge læseproblemer, har eleverne behov for på forhånd at mestre et læseniveau, som er lige så højt som det, der anvendes i selve undervisningens fagbøger. Det vil sige, at såvel en del af danskundervisningen, der ifølge folkeskoleloven skal tage hånd om elevernes læseudvikling, som biblioteket der er ansvarlig for en stor del af læsemidlerne, skal tilrettelægges og organiseres efter, at eleverne på forhånd og selvstændigt kan og vil udvikle et lige så højt læseniveau som det, der anvendes fagligt i undervisningen. Det giver følgenge vigtige viden: 

  • Oplevelsen Den store, indre læselyst skal relateres til elevernes selvstændige læsning, hvor de selv både læser for fornøjelsens skyld og for hyppigt at udvikle et højere læseniveau.
  • Når denne oplevelse er mulig, igangsætter den en stærk, indre motiverende læseundervisning, fordi det målrettede fokus bliver - ofte at rykke op i læseniveau. 

For at nå kerneopgaven - at gøre eleverne på alle klassetrin til glade og dygtige læsere, skal der målrettet fokus på at hver især hyppigt udvikler et højere læseniveau. Det kaldes i gaming for level up. For at få en reminder på dette vigtige fokus, har jeg kaldt den selvstændige, stærkt indre motiverende læseundervisning for Level up. Det er samtidig et udtryk, som appellerer til de unge gamere. 

 

 

Del 1 i Grundbogen
Den skal handle om følgende punkter: 

  • Hvad er det som gør, at oplevelsen at læse i sin zone for nærmeste udvikling giver et hyppigt højere læseniveau og denne manglende oplevelse hindrer et højere læseniveau?
  • Hvorfor giver det stor, indre læselyst at opleve at læse i sin zone for nærmeste udvikling og hvorfor mistes læselysten, når man læser uden for denne zone?

  • Hvilke læsemotiver findes der ellers? Hvorfor er det kun læsemotivet, oplevelsen at læse i sin zone for nærmeste udvikling, som motiverer til den store indre læselyst, og kan resultere i meget dygtige og glade læsere?

  • Hvordan tilrettelægger, organiserer, motiverer og støtter man den enkelte i at få oplevelsen at læse i sin zone for nærmeste udvikling fra 1.-9. klasse i den selvstændige læsning via undervisningen og biblioteket? Eller som forældre? 


For at hver elev i klassen ofte kan opleve den store, indre læselyst, fordrer det, at især den unges dansklærer, men også bibliotekarerne, læsevejlederen og gerne forældrene ved, hvordan man motiverer til denne glade oplevelse. Bogen handler derfor også om dette punkt:  

  • Hvordan sikrer man, at den enkelte dansklærer i klassen, bibliotekarer og andre relevante voksne, ofte kan motivere den enkelte til den indre, store læselyst?


Del 2 i grundbogen
Den har følgende punkt: 

  • Hvorfor har det stor betydning for fagfolk i læsning som dansklærernes arbejdsglæde og arbejdsforhold, at de kan motivere og støtte den enkelte i at opleve den store, indre læselyst?


Perspektivering
Til sidst vil jeg perspektivere bogens indhold til blandt andet disse punkter: 

  • Det meget anvendte begreb i tiltag for læsning: Funktionel læsekompetence
  • Den store, nationale satsning Faglig Læsning
  • Konsekvensen af, at alle tiltag i dag skal være forskningsbaserede
  • Singapore, som er det land i følge PISA 2015, som har de bedste 15-årige læsere



Forskningen bag bogen

Jeg ved nu, at den forskning, som denne bog skal tage afsæt i, er forskning, som bygger på erfaringer om, hvordan man motiverer og støtter den enkelte i ofte at mestre et højere niveau. Bogen tager derfor udelukkende udgangspunkt i international, anerkendt forskning, som er fremkommet gennem erfaringer og som handler om betydningen af ofte at nå et højere niveau.

Det drejer sig om den new zealandske læseforsker Marie Clays forskning, den russiske psykolog Leo Vygotskys Zone for nærmeste udvikling, Mihaly Csikszentmihalyiss flowteori samt de amerikanske psykologer, Scott Rigby og Richard Ryans forskning om gaming. Til sammen komplimenterer deres forskning hinanden og giver en dyb forståelse af, hvordan man hyppigt motiverer til den store, indre læselyst.

Men den giver først og fremmest den vigtige, basale viden om, hvorfor elever hindres i at blive glade, kompetente læsere, får læseproblemer, mister læselysten og ikke bliver kompetente læsere, når de ikke udvikler et hyppigt højere niveau. Og denne forståelse er den nødvendige katalysator for at forstå vigtigheden af at ændre undervisningen til en, som hyppigt løfter den enkelte elevs læseniveau på alle klassetrin.

Denne forskning italesætter, eksemplificerer og uddyber samtidig præcis mine erfaringer fra mine år som dansklærer, skolebibliotekar, projektudvikler og mit år på New Zealand om den undervisning og organisering, som jeg har observeret hindrer eleverne i at blive kompetente, glade læsere. Men også mine erfaringer om, hvilket motiv som forebygger læseproblemer og motiverer dem til den store, indre læselyst, der gør dem til glade læsere. Derfor står denne bog på skuldrene af netop den forskning!


Forudbestil bogen her senest 15.10.19 og spar 30 %.  

Vejen til en dygtig læser fra 1.-9. klasse. Grafen er fra bogens bagside. Den viser den unges stejlt stigende læseudvikling, når eleven ofte oplever den store, indre læselyst.